MESSINGMUSIK I NORDJYLLAND

SommerBrass 3 2020
Arrangeret af BrassNord

19.30
Vesterkær Kirke

Henrik har gået på Musikalsk Grundkursus i Aalborg, med tenor trombone som hovedfag. Herefter læste han Musikvidenskab på Aalborg Universitet og blev bachelor i 2008. Udover studier ved bl.a. Frans Rasmussen, Arvid Anthun og Søren Birch har Henrik også gennemført DAOs Dirigentuddannelse.

Henrik har dirigeret flere brass bands i både ind- og udlandet, herunder bl.a. FDF Frederikshavn Brass Band, Silkeborg Blæserne, Århus Brass Band, Hjørring Brass Band, Nordvestjysk Brass Band, Oster Brass (Norge) og Fjell Brass (Norge).

I sæson 2012-2013 var Henrik ansat i Norges Musikkorps Forbund som lærer og dirigentunderviser på et musikakademi i Sydafrika. Og i 2013-2015 var han freelance dirigent og messinglærer i Bergen, Norge. Her tog han dirigentundervisning hos den anerkendte dirigent Helge Haukås.

Henrik er stifter og leder af den internationale brass band festival, Aalborg Musikkonkurrence/Aalborg Music Festival. Og han har udgivet bogen “Brass er for alle”, som bruges på musikskoler i Danmark, Sydafrika, England og Norge.

I dag bor Henrik sammen med sin familie i Hjallerup og fordeler arbejdslivet mellem dirigent, messinglærer og folkeskolen.

Det bliver en lidt anderledes end normalt, på grund af Corona pandemien. Til gengæld er vi rigtigt sultne for at spille igen😊. De særlige forholdsregler er:

  • Maks 30 deltagere (indtil videre). Derfor er tilmelding OBLIGATORISK. Først til mølle
  • Meld afbud hvis du føler dig syg
  • Hold god hygiejne
  • Tag en klud/viskestykke med til at tømme vand på
  • Vi har ikke kaffe. Drikkevarer kan købes
  • Vi holder 1 meters afstand. Og vasker/spritter hænder jævnligt
SommerBrass 3. 2020 afholdes som vanligt i Vesterkær kirkle, Skydebanevej 2, 9000 Aalborg og vi starter kl. 19.30.
Det koster 25 kr. 
SommerBrass støttes af DAO
BrassNord er et initiativ, som i samarbejde med organisationer, orkestre og enkeltpersoner arbejder for at samle kræfterne inden for Brass Band-musik i Nordjylland.