MESSINGMUSIK I NORDJYLLAND

Prinsens Musikkorps
Arrangeret af Musikkens hus - Aalborg

19.30
Musikkens hus - Aalborg

PRINSENS MUSIKKORPS

Messing og Orgel smelter sammen i Musikkens Hus, når Prinsens Musikkorps sammen med Kristian Krogsøe giver koncert

Messing og orgel smelter sammen i skøn forening, når Prinsen Musikkorps i selskab med domorganist Kristian Krogsøe spiller i Musikkens Hus i Aalborg.

Koncerten byder på traditionelle orgelstykker, men programmet rummer også musik, som udfordrer både orglet og musikkorpset og lader begge komme ud i anderledes og uvante musikalske afkroge.

Musikkens Hus danner ramme om koncerten, hvor publikum får mulighed for at opleve det fantastiske koncertorgel, som pryder salen. Med en størrelse på 12x12 meter og hele 5.450 piber er orglet i Musikkens Hus storslået både i størrelse og klangstyrke. I samspil med de 16 professionelle musikere i Prinsens Musikkorps er der således lagt i kakkelovnen til en musikoplevelse ud over det sædvanlige.

KRISTIAN KROGSØE

Kristian Krogsøe er domorganist ved Aarhus Domkirke og lærer ved Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium i solistisk og liturgisk orgelspil. Han har været solist med Berliner Staatsoper og Aarhus Symfoniorkester, ligesom han har akkompagneret Den Jyske Operas Kor og Danmarks Radios Vokalensemble.

PRINSENS MUSIKKORPS

Prinsens Musikkorps er ét af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps. Orkestret er kendt for sin store musikalske spændvidde, der strækker sig over alt fra populærmusik til pompøse marcher. Musikkorpset er et messingorkester med slagtøj og består af 16 fuldtidsprofessionelle musikere og har til huse på Skive Kaserne.

Læs mere: https://www.ticketmaster.dk/event/AMU0210E?language=da-dk&camefrom=web_musikkens&brand=dk_musikkens&CL_ORIGIN=e76557ac0421e17ad84e
BrassNord er et initiativ, som i samarbejde med organisationer, orkestre og enkeltpersoner arbejder for at samle kræfterne inden for Brass Band-musik i Nordjylland.